NOSE WORK

Instruktøruddannelse

Lorup Hundecenter tilbyder en gedigen uddannelse til Nose Work instruktør. Hos os er uddannelsen et reelt forløb over 9  mdr, som indeholder alle momenter, som klæder dig på til at blive en veluddannet instruktør på det relativt store område, som Nose Work er. En seriøs uddannelse, er efter min opfattelse et forløb, som afsluttes med en eksamen (v/ekstern censor), så man kan bevise, at man lever op til kravene for kunne kalde sig instruktør. Man bliver helt enkelt ikke Nose Work instruktør på et weekendkursus eller to!

Dette uddannelsesforløb er i kategorien - luksus -, da der kun optages ganske få elever. Det er vigtigt for mig, at kvaliteten er optimal, og der således ikke optages for mange.  

Dette vil være den 8. Nose Work instruktøruddannelse i regi af Lorup Hundecenter.


I ÅR I JYLLAND !!!! Ja du ser rigtigt :-D

NY INSTRUKTØRUDDANNELSE MED START ULTIMO AUGUST 2024

 

BLOT 1 plads tilbage

 

NOSE WORK INSTRUKTØRUDDANNELSE 24/25 - NB NYE DATOER/OPSTART NU FØRST ULTIMO AUGUST

Kunne du tænke dig at uddanne dig til den type af Nose Work instruktør som

  • Bare er dygtig, seriøs og virkelig er velfunderet i det du underviser i
  • Har øje for alle detaljer i hundens arbejde
  • Forstår at inkudere alle typer af hunde og ikke mindst raceegenskaber
  • Ved hvordan du skal afhjælpe problemer når de opstår 
  • Ved en masse om både det at læse hunden, forstå hvad den gør og hvorfor
  • Ved en masse om færtvandring, som er et MUST for en god instruktør
  • Ved hvor vigtigt et GODT FUNDAMENT baseret på hundens naturlige instinkter er?
  • Forstår at selve videreformidlingen er en super vigtig del

KORT SAGT - en instruktør som er seriøs, vidende og som forstår at kommunikere med både de to- og firbenede
 

AT BLIVE INSTRUKTØR UDDANNET AF LORUP HUNDECENTER
Nose Work er og bliver både en aktivitet og hundesport, som er kommet for at blive. Kunne du godt tænke dig at uddanne dig til Nose Work instruktør hos én af Danmarks mest velfunderede og erfarne vidensbaser og  instruktør indenfor Nose Work?  Så har Lorup Hundecenter fornøjelsen at tilbyde en NW instruktøruddannelse med start ultimo august 2024 - i denne omgang i Jylland.

Denne uddannelse bliver nr. 8 i rækken af veluddannede instruktører. Jeg har derfor en masse erfaring at bygge uddannelsen på. For hvert "udklækket" kuld dygtige instruktører, evalueres alt og rettes til, så "produktet" blot bliver bedre og bedre.

Hos Lorup Hundecenter lægges vægt på kvalitet fremfor kvantitet - og derfor udbydes denne uddannelse blot én gang årligt, og altid efter evaluering af den foregående.


Hvem er jeg som DIN instruktør så? og hvorfor Lorup Hundecenter
Jeg bruger meget tid på selv hele tiden at dygtiggøre mig inden for Nose Work. Udover at have været "pionér" inden for NW i Danmark, så deltager jeg løbende i NW-camps både i Sverige og USA med undervisning af bl.a. grundlæggerne af Nose Work fra USA. Jeg har som én af de meget få i Danmark deltaget i hele 3 Nose Work Camps i USA hos den grundlæggende organisation NACSW.

Jeg har endvidere haft æren af at undervise i NW sammen med Ron Gaunt - én af grundlæggerne af NW.  Man bliver ALDRIG færdig med at lære nyt, og jeg gør alt hvad jeg kan for fortsat at suge til mig af viden og bare blive bedre. DENNE VIDEN får du mulighed for at blive en del af.

Selv er jeg en meget  aktiv konkurrencedeltager i NW med egne hunde, og konkurrerer p.t. i NW3 i Sverige.

Udover en masse erfaring og viden er jeg også selv certificeret K9 Nose Work® instruktør - CNWI  (Certified Nose Work Instructor) - fra NACSW™ (National Association of Canine Scent Work) USA, som er den grundlæggende organisation af Nose Work i hele verden.  Her pr. 1. januar 2024 er jeg certificeret for endnu 2 år. P.S. man kan kun blive certificeret, hvis man hele tiden opdaterer sin viden!

Jeg er uddannet Nose Work dommer i Sverige under SNWK- den svenske Nose Work klub, men er ikke aktiv.

Hvert uddannelsesforløb evalueres nøje med henblik på hele tiden at kunne forbedre uddannelsen, udelukkende for at kunne tilbyde dig som elev på uddannelsen det absolut bedste og mest opdaterede forløb og indhold.

Uddannelsen er ikke en specialsøgsuddannelse for dig og din hund, men derimod Nose Work, som er udformet således, at alle hunde kan være med.

 

Ekstra bonus ved at blive én af Lorup Hundecenters team af veluddannede Nose Work-instruktører

  • Du vil få mulighed for at kunne tilmelde dig spændende kurser/foredrag med de bedste NW-forcer fra bl.a. USA, Sverige m.fl. 
  • Altid være opdateret med hensyn til nye tiltag inden for Nose Work generelt
  • Velkommen i et stærkt fællesskab hvor vi altid beholder fokus på at, Nose Work er for ALLE hunde og det skal være SJOVT!

OM UDDANNELSEN

Uddannelsen er en gedigen uddannelse, hvor der kræves en del af dig. Så du skal være forberedt på at skulle lave en del fra modul til modul.

Uddannelsen kører over ialt 7 moduler à to dage. Der er ialt 14 undervisningsdage, og ialt 98 undervisningstimer.  Hertil kommer 2 dage med eksamen - skriftlig og praktisk.

Der optages max. 6 elever. Nogle kalder det "en luksusuddannelse" med så få elever - i Lorup Hundecenter er det blot standard. Ellere rettere et kvalitetsstempel!

HVOR

Uddannelsen foregår i 2024 i Jylland - nærmere betegnet på Djursland / Rønde hos Hundens Verden v/ Helle Huber Stenberg. 

OPTAGELSESKRAV

Du skal være uddannet generel instruktør i forvejen.

Dog er der en mulighed for at kunne blive optaget på meritter, hvis du f.eks. har en del erfaring med søg, spor, undervisning eller andet relevant. Et absolut plus er også, hvis du selv er aktiv udøver af Nose Work.

Muligheden for at  kunne blive optaget på metter afgøres fra elev til elev. Er du i tvivl eller har spørgsmål, så send mig gerne en mail på info@loruphundecenter.dk.

FORMÅL

- at uddanne dig til Nose Work instruktør, så du med høj faglighed vil blive i stand til at hjælpe/undervise hundeejere, der ønsker at lære Nose Work med deres hund - både som aktivering og som konkurrencegren.

- at uddanne dig til at have en stor viden om "hunden i søget"  - alt det som er de vigtigste dele i alt Nose Work, og som ikke kan sættes på en formel.

- at uddanne dig til at have indgående viden om Nose Work på alle niveauer, og kunne håndtere alle typer af hunde, alle racer og hunde med eventuelle problemer til at kunne lære og få glæde af Nose Work.

- at lære dig den konkurrencemæssige del af Nose Work.

- at kunne løse almindelig "problemadfærd" i træningen

- at mestre "formidlingsopgaven" af al din viden til  dine kursister. "Man kan være verdensmester i et eller andet - men ikke sikkert at man kan formidle sin viden til andre"

HVAD KRÆVES AF DIG SOM INSTRUKTØRELEV?

100% tilstedeværelse alle undervisningsdage
 

INDHOLD

Uddannelsen indeholder følgende emner:

- Om Nose Work
- Grundfærdigheder for Nose Work
- Metoder i Nose Work
- Hundens olfaktoriske system (lugtesans/anatomi)
- De 4 elemeter i Nose Work
- Dufte/dufthygiejne
- Søgemønstre /udvikling af søg
- Færtteori, molekylevandring (en ekstrem vigtig del)
- At lære at ”læse hund”
- Kommunikation / markering
- Problemløsning
- Belønning / Belønningsplacering
- Racer / racetypiske søg
- Konkurrenceforberedelse
- Udarbejdelse af træningsplaner og træningsforløb

- Regelgennemgang

Eleven skal træne egen hund imellem uddannelsesgangene. Dette er dog udelukkende for at træne nogle færdigheder selv, og ikke for at skulle kunne bestå fx. en NW1 med sin egen hund.

En del af træningen vil blive videofilmet til brug i undervisningen.

Som pensum vil der være flere opgaver, som skal fremlægges/afleveres og/el. i skriftlig form eller på video.

UNDERVISNINGSMATERIALE

Køb af bøger til undervisningen/pensum er ikke inkluderet i uddannelsens pris. 

Som undervisningsmateriale indgår nogle bøger og  tekster, som er på dansk, svensk og engelsk.  


EKSAMEN

- Eleven skal have trænet/coachet 2 hundeejere i Nose Work (to forskellige racer) i to forskellige projekter. 1) Et begynderprojekt 2) Et fortsætterprojekt.

1 teoretisk prøve på 2 times varighed.

1 praktisk eksamen in person, hvor eleven skal undervise nogle ekvipager på dagen. Eleven skal vise, at vedkommende mestrer både den faglige del og formidlingsrollen på en tilfredsstillende måde.

DATOER:

2024:
24. + 25. august
28. + 29. september
26. + 27. oktober
23. + 24. november
14. + 15. december

2025:
8. + 9. februar
29. + 30. marts


Eksamen:
12. april - skriftlig eksamen (online)
15. april - praktisk eksamen

Ialt løber uddannelsen over 10 mdr. men dog uden undervisning i januar 2025.


PRIS og BETALING:
Prisen er 22.900,- (inkl. moms).

Du kan vælge, om du ønsker at betale uddannelsen på én gang, eller om du gerne vil dele betalingen op. Dette vælger du på tilmeldingsskemaet.

Ønsker du månedlig betaling, er prisen 2.290,-/md., og der betales forud hver måned via automatisk trækning fra din konto.

Depositum på uddannelsen er to mdr.*s betaling ialt 4.580,-, som vil være betaling for de sidste to måneder af uddannelsen. Depositum indbetales samtidig med tilmelding til uddannelsen.

Uddannelsens pris dækker også afholdelse af eksamen, rettelse af div. opgaver herunder også de 2 projektopgaver, fb-besvarelser osv.

Skulle der mod forventning ikke være tilmeldinger nok til oprettelse, får du naturligvis dit depositum tilbage.

EVT. SYGDOM

Uddannelsen kræver 100% tilstedeværelse alle undervisningsdage. Skulle du blive syg, finder vi en løsning for erstatningsdag/e. 


Sidste frist for tilmelding 1. juli 


INTERESSERET?

Udfyld dette tilmeldingsskema 

Når jeg modtager dit tilmeldingsskema, så sendes en faktura på depositum til uddannelsen. Først når dette er betalt, er du sikret en plads på uddannelsen.

Har du nogle spørgsmål, så send mig endelig en mail på info@loruphundecenter.dk